Her kan du læse spørgsmål og svar om den nye forsikringsaftale for FDM forsikring.
Spørgsmål | Svar |
---|---|
Hvorfor skifter FDM forsikringsselskab? | Forsikring er et vigtigt produkt for FDMs medlemmer, og vi har haft et ønske om at kunne tilbyde en forsikring, hvor vi også kan udvikle særlige produkter kun til FDMs medlemmer. |
Jeg har forsikring hos FDM forsikring, hvad betyder det for mig, at I nu skifter selskab. | Dine forsikringer vil forsat være hos FDM forsikring varetaget af LB forsikring i hele 2017, hvorefter dine forsikringer vil blive flyttet til FDM Forsikring varetaget af Tryg på de samme vilkår som din eksisterende forsikring. |
Jeg er allerede Trygkunde, hvordan skifter jeg til FDM forsikrings nye aftale med TRYG? | FDM forsikrings samarbejde med Tryg træder først i kraft fra januar 2018, så derfor kan du ikke skifte endnu. Du har dog mulighed for at skifte til FDM forsikringsaftale under LB forsikring og så derefter automatisk blive flyttet til FDM forsikring under Tryg. Her skal du være opmærksom på forfald og evt. opsigelsesvarsler på dine nuværende forsikringer. |
Hedder det stadig FDM forsikring? | Ja, FDM forsikring kører videre som brand, og det vil også være det navn, som vi vil bruge i vores markedsføring. |
Hvor stor bonus kan FDM-medlemmerne forvente at få hos TRYG? | Med denne aftale er FDMs forsikringskunder også omfattet Tryghedsgruppens bonus på lige fod med Trygs andre kunder Det er svært at sige noget om beløbet, men i 2016 var der en udbetaling på 8 % af kundernes præmiebetaling. Derudover vil du som FDM forsikringskunde hos TRYG automatisk være med til at støtte en lang række velgørende formål, som for eksempel hjertestartere og livreddere gennem Trygfonden. |
Brugerne har i flere år kåret LB forsikring og FDM forsikring til et af de bedste forsikringsselskaber. Hvordan ligger TRYG i disse målinger? | Blandt de store forsikringsselskaber ligger Tryg helt i top, når det gælder kundetilfredshed i skadebehandlingen. Tryg er samtidig det selskab, der får færrest klager i Ankenævnet på de store forsikringsprodukter som hus, indbo og bilforsikringer sammenlignet med de andre store selskaber. Trygs bilforsikring og indboforsikring er desuden blevet kåret til ’Bedst i Test’ af Forbrugerrådet Tænk, når det gælder bedste dækninger til prisen. |
Jeg er kunde hos FDM forsikring, hvornår hører jeg mere? | Du vil blive orienteret i forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet, der skal godkende aftalen. Desuden vil vi løbende holde dig orienteret. |
Kan jeg komme ud af min forsikring, hvis jeg ikke ønsker at flytte medFDM Forsikring til TRYG fra 2018? | Du kan altid skifte forsikring, men du skal være opmærksom på forfald og evt. opsigelsesvarsler. |
Jeg vil gerne tegne forsikring hos FDM. Hvordan gør jeg det? Og hvem varetager forsikringen? | Du skal kontakte FDM forsikring. I 2017 vil det være LB forsikring, der varetager forsikringen, og fra 2018 vil din forsikring blive varetaget af Tryg på de samme vilkår. |
Hvorfor kommunikerer I om det allerede nu, når det først gælder fra 2018? | Vi har et ønske om at holde vores medlemmer velorienteret. Tryg er en børsnoteret virksomhed og fremlægger årsrapport 20. januar 2017, og i den forbindelse vil den nye aftale blive omtalt. Derfor har det været nødvendigt at omtale aftalen allerede nu, selvom den først får effekt fra 2018. |
Bestil et forsikringstjek hos FDM forsikring
Beregn forsikring hos FDM forsikring
Læs flere bilnyheder og gode tips til bilister på FDM.dk.